Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

Betonentreprenørvirksomheden BTH anvender Wacker Neusons glittemaskiner

Effektivitet og omkostningseffektivitet er afgørende faktorer for den tyske entreprenør BTH (Boden-Technik-Hehl). Præcist arbejde og overholdelse af en specifik tidsplan er af største betydning på betonbyggepladser, da beton skal bearbejdes så hurtigt som muligt. BTH benytter op til seks Wacker Neuson glittemaskiner med fører til et stort projekt i Mühldorf i Oberbayern. Ca. 80.000 m² gulv til en produktions- og samlehal skal glittes.

En professional partner er nødvendig til glitning af et areal på 400 x 200 meter. BTH er kendt for dette på markedet. "Vores filosofi er: Kun en glad kunde er en god kunde. Derfor er vi særlig opmærksomme på præcision og kvalitet. Dette kan kun opnås med de rigtige maskiner og den rette teknologi. Jeg er overbevist om, at Wacker Neusons glittemaskiner med førersæde CRT 36 og CRT 48 er de bedste maskiner til glitning af betonoverflader. Deres førsteklasses styresystem sikrer præcis styring af glittemaskinen, så vi kan opnå optimale resultater,” siger Franz Hehl. der ejer BTH. "Joystickstyringen giver mere præcis styring og mimimerer træthed hos operatøren. Sædet og armlænene er ergonomisk designede, så operatøren kan anvende maskinen komfortabelt. Det et især vigtigt ved længerevarende opgaver, da produktiviteten stiger, når trætheden reduceres,” bekræfter Wolfgang Stengel, Wacker Neuson salgschef i Bad Aibling-regionen.

Optimal manøvredygtighed og en stor overfladekapacitet kombineret med et afbalanceret forhold mellem effekt og vægt sikrer førsteklasses betonoverflader. Takket være belysning for og bag som standard på CRT48 sikres et godt udsyn, især ved natarbejde. Transport-lommerne, der gør det muligt at transportere maskinen direkte med en gaffeltruck, er endnu en af fordelene ved Wacker Neusons glittemaskiner. Det sparer kunderne meget tid og gør maskinerne meget fleksible. Især når det drejer sig om at sætte maskinen ned på frisk beton, er denne transportmulighed virkelig en hjælp, fordi den forhindrer skader på den lagte beton. BTH anvender en laserafretter SXP, der giver det perfekte grundlag for anvendelsen af Wacker Neusons glittemaskiner, for at opnå en præcis planering, i henhold til DIN 18202 tabel 3, linje 4 op til halvdelen af værdien i linje 4.

BTH (Boden-Technik-Hehl) arbejder primært i Sydtyskland. Virksomheden har imidlertid etableret sig internationalt og hertil oprettet BTH International GmbH. BTH har i alt ansat 35 betonspecialister. Teamet arbejder hvert år på omkring 1.000.000 m² betonoverflader. BTH arbejder med betonstøbning, betonpolering og præfabrikerede gulve (alt produceres i virksomheden). BTH har været kunde hos Wacker Neuson i mere end 8 år. "Wacker Neuson er en absolut pålidelig partner for mig, især når det drejer sig om service. Beton størkner og venter ikke på os. Det er derfor af afgørende betydning at kunne stole på din partner og maskinerne. Wolfgang Stengel, vores sælger hos Wacker Neuson, er altid hurtigt på stedet, hvis vi har brug for det, eller han sørger for en erstatningsmaskine, hvis der er behov for det. Det sætter jeg virkelig pris på,” fortsætter Franz Hehl.

Foruden glittemaskiner omfatter betonspecialistens Wacker Neuson-maskinpark også betonpumper, kapsave samt stavvibratorer til beton.

Ud over det omfattende sortiment yder Wacker Neuson desuden fantastisk service og tilbyder udlejning. Næsten 70 kontorer i Tyskland samt et omfattende netværk af Wacker Neuson-servicepunkter i Østrig, Schweiz og Holland sikrer en hurtig og professionel reaktion på kundens ønsker.