Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

Udfordrende opgave for formvibratorer ved bygningen af kraftværk

Det tyske konsortium Neubau KW i Lünen i Tyskland stolede med succes på Wacker Neusons betonteknologi ved støbning af beton til en turbineplatform. I 2008 begyndte arbejdet på et moderne kulfyret kraftværk i Lünen i Westphalen. Ved betonstøbningen af turbineplatformen stolede den udførende entreprenørvirksomhed Heitkamp und Züblin på Wacker Neusons rådgivning og højkvalitetsudstyr. Det hjalp dem til at opnå fantastiske resultater på meget kort tid.

God rådgivning og stærkt udstyr
"Med de fremragende formvibratorer og en god rådgivning hjalp Wacker Neuson os i høj grad med at opnå den nødvendige betonkvalitet inden for den meget snævre tidsramme,” siger Axel Vierling, projektleder hos Lünen-virksomheden. Mere end 140 AR 36 formvibratorer med tilhørende omformere blev anvendt ved støbning af turbineplatformen. Da det bliver taget i brug i 2012 kunne det kulfyrede kraftværk i Lünen levere en nettoeffekt på 750 megawatt og op til 6 millioner megawatttimer pr. år – tilstrækkeligt til at forsyne 1,6 millioner husholdninger. Turbinehallen er hjertet i energiproduktionen. Det er her, turbinerne omdanner energien fra dampen, der genereres fra det brændende kul, til elektricitet. Turbineplatformen er det fundament, hvorpå de hurtigt roterende turbiner er forankret. ”Standarderne for betonen og dens produktionskvalitet skal være meget høje til en turbineplatform,” forklarer Axel Vierling. Hele platformen hviler på fjederbælge. Med en længde på 50 meter og en bredde på 10 meter har den en volumen på lige under 1200 m3. Det er især vigtigt at opnå en fremragende komprimeringskvalitet rundt i yderkanten med garanteret lav porøsitet af betonoverfladen.

AR 36: let og fleksibel
"En særlig udfordring var den høje armeringsgrad, hvilket vanskeliggjorde betonkomprimeringen,” husker Axel Vierling. "Vi opnåede imidlertid en meget god kvalitet med formvibratorerne,” fortsætter han. Hele systemløsningen bestående af AR 36-vibratorer, deres omformere samt universalfastgørelsesbeslag er perfekt egnet til enhver opgave, hvor det ikke er muligt at komprimere beton udelukkende med stavvibratorer. Den lette og fleksible AR 36 kan fastgøres hurtigt og let på enhver type forskalling. Takket være motorens stabile egenskaber har den en konstant høj hastighed. Det robuste design gør den fuldstændig tæt for støv og stænk. Forbindelserne og forsyningskablerne er fuldstændig vibrationssikrede.

Bedre end luftdrevne formvibratorer
Lige fra starten af opgaven viste AR 36 sin særlige styrke: det elektriske drev. I modsætning til luftdrevne formvibratorer er håndteringen af Wacker Neusons enheder langt lettere. Endnu en fordel i forhold til luftdrevne vibratorer blev tydelig under arbejdet i det næsten helt lukkede område i turbinehallen: "AR 36 kører langt mere roligt og støjsvagt. Det har i høj grad forbedret arbejdsforholdene for vores medarbejdere,” siger Axel Vierling. "Alt i alt er vi meget begejstrede for Wacker Neusons udstyr og vejledning."