Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

I brug i Norge: den elektriske hjullæsser WL20e

Den første "grønne" hjullæsser fra Wacker Neuson med elektrisk drev WL20e får en god start i Norge. Den anvendes for tiden bl.a. ved bygning af en ny skole i Oslo samt til nedbrydningsarbejde i en fødevarefabrik. Til begge projekter var maskinens nul-emissions-teknologi af afgørende betydning for ordreafgivelsen.

I Norge, landet med den højeste andel af elektriske køretøjer, lægges der særlig stor vægt på miljø- og brugervenlighed, også på arbejdspladser. Den emissionsfrie hjullæsser fra WL20e fra Wacker Neuson anvendes for tiden i to projekter, hvor maskinens batteridrevne drev var et afgørende kriterium. Både ved byggeriet af en skole i nærheden af Oslo samt ved nedbrydningsarbejde i en fødevarefabrik var der særlige betingelser, der skulle opfyldes, og det kunne hjullæsseren WL20e. 

Entreprenørvirksomheden J.I. BYGG AS Totalentreprenør, der lejede maskinen fra udlejningsvirksomheden UCO, samt virksomheden RS, der er en del af Norsk Gjenvining Group, var meget tilfredse med udstyrets ydelsesparametre. ”Vi anvender primært hjullæsseren WL20e til transport af løst materiale og til transport af ruder fra containeren til den nye skole. Operatørerne er meget tilfredse og roser hjullæsseren for det støvsvage, emissionsfrie og behagelige arbejdsmiljø. som den har muliggjort. I det daglige arbejde har batteriets driftstid været fremragende," siger Geirmund Gardner, projektleder hos J.I. BYGG. Man overvejer derfor allerede at købe maskinen til udvidelse af virksomhedens egen maskinpark.

Paul Kristian Myhre, projektleder hos Sparte Beton ved R3, er ligeledes overbevist om fordelene ved den elektriske hjullæsser: ”WL20e er det bedste valg til arbejde i et lagermiljø med følsomme produkter som f.eks. mad. Ingen udstødning og støj, så det er muligt at arbejde om natten og samtidig have en arbejdsdag på 8 timer uden at skulle bruge tid på genopladning. Det overbeviste os!" Hjullæsseren WL20e blev anvendt til at fjerne sten, løst materiale samt plantekomponenter — et miljø der er underlagt strenge lokale bestemmelser. 

To elektriske motorer, en til drivsystemet og en til arbejdshydraulikken, sikrer, at hjullæsseren WL20e præsterer det samme som den traditionelle WL20-maskine. Ud over miljøvenligheden scorer hjullæsseren points for sin høje økonomiske effektivitet. Energiomkostningerne til WL20e ligger under den dieseldrevne models, hvilket giver mulighed for besparelser på op til 48 %. Der anvendes et blysyrebatteri, der er afprøvet i branchen, og som kan oplades enten ved at slutte det til en strømforsyning på 230 eller 400 Volt. Vedligeholdelses- og serviceintervallerne giver mulighed for yderligere besparelser, da der anvendes færre elementer og komponenter, der slides. I Norge er den elektriske hjullæsser WL20e tilbudt til virksomheder, der har fået tildelt certifikatet Miljøfyrtårn for exceptionelt bidrag til miljøbeskyttelse. Certifikatet gives kun til virksomheder, der arbejder bæredygtigt i Skandinavien, og det spiller en rolle ved tildelingen af kontrakter.  

Mere om hjullæsseren WL20e på: www.wackerneuson.com/zeroemission