Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

Emissionsfri anvendelse ved opførelse af klinik i Lombardiet

Nul-emission løsningerne fra Wacker Neuson indgår ved renoveringsarbejdet på Ospedale San Gerardo Clinic i Monza i Italien.

 

 

Miljø- og førerbeskyttelse som i en billedbog. I forbindelse med omfattende saneringsarbejde af det indvendige af hospitalet Ospedale San Gerardo Clinic i Monza anvender entreprenørvirksomheden Easy Service nul-emission løsningerne fra Wacker Neuson.

Easy Service sas er en ISO 9001-certificeret virksomhed baseret i Monza, der har specialiseret sig sanerings- og ombygningsarbejde i særligt vanskelige omgivelser. Til de omfattende renoveringsarbejder inden i hospitalet San Gerardo anskaffede Easy Service sas to 803 dual power-minigravemaskiner med en elektrohydraulisk hydraulikstation HPU8 gennem Koma Service, den lokale Wacker Neuson-forhandler i Turate, i provinsen Como. Samtidigt anvendes der også en elektrisk hjullæsser WL20e og en DT10e-dumper.

"Vi var bevidste om de støj- og emissionsfølsomme omgivelser, som et fuldt fungerende hospital udgør," siger Daniele Piras, administrerende direktør for Easy Service sas. "Ingen af de maskiner, vi fandt hos andre producenter, kunne opfylde de krav, som hospitalsledelsen stillede med hensyn til beskyttelse mod emissioner, både hvad angår udstødningsgasser og støj, fordi der ikke måtte være hverken støj eller udstødningsgasser fra fossile brændstoffer som f.eks. diesel. Vi var derfor begejstrede, da Koma Service, der forhandler entreprenørmateriel, præsenterede os for Wacker Neusons nul-emission løsninger på en udstilling." Med succes: Byggepladsen er for nylig blevet tildelt ”Cantiere di qualità”, der anerkender overholdelsen af de højeste kvalitetsstandarder. 

Under saneringsarbejdet i hospitalsbygningen, hvor vægge og gulve på hver etage skulle renoveres, udførte de emissionsfrie maskiner fra Wacker Neuson et fantastisk arbejde. Her kan minigravemaskinen 803 dual power virkelig demonstrere sine fordele. Med dual power-funktionen kan den eksterne elektrohydrauliske hydraulikstation HPU8 sluttes til gravemaskinen – som et fint alternativ til standarddieselmotoren. Med hydraulikstationen tilsluttet kan gravemaskinen anvendes elektrisk og fuldstændigt emissionsfrit. Denne funktion gør den til det perfekte redskab til brug, hvor der er begrænset plads. Hvad angår ydelse behøver ingen virksomhed at gå på kompromis sammenlignet med traditionelle dieseldrevne maskiner. Maskinens slanke design gør selv snævre døråbninger til en leg, og den har store fordele ved arbejde inde i bygninger. HPU8-hydraulikstatinens mål er perfekt afpassede til gravemaskinen. 

"Det var høje tid for miljøvenlige teknologier som denne," tilføjer Piras. "Muligheden for nul-emission udstyr har skabt en helt ny æra for arbejde, der fuldstændig tilfredsstiller kravene til miljøvenlighed og beskyttelse af operatøren, uden at gå på kompromis med ydelsen." I øjeblikket afprøves Wacker Neusons DT10e-dumper på bånd med elektrisk drev også på byggepladsen i Monza. Med en nyttelast på 1000 kg er den ideel til nedbrydningsarbejde indendørs. Daniele Piras: "Vi er allerede begejstrede for dens arbejdspræstation og lange batterilevetid. Som de øvrige produkter i nul-emission serien passer T10e-bånddumperen perfekt ind i vores servicespektrum, som har kvalificeret os til arbejde i udfordrende omgivelser."

Læs mere om vores nul-emission løsninger: www.wackerneuson.com/zeroemission