Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

Tre spørgsmål om … dual power

Hvorfor har Wacker Neuson udviklet et dual drive med en ekstern drevenhed?

Maskiner uden emissioner anvendes hovedsageligt i aflukkede rum og er normalt små og manøvredygtige. Maskinerne skal gennem smalle døre på vej til deres anvendelsessted og være meget manøvredygtige under brug. I bygninger med flere etager, er et lavt overfladetryk meget vigtigt på grund af gulvbelastningen.

På baggrund af disse krav udviklede vi et koncept, hvor maskinens dimensioner forbliver uændrede, maskinen vægt forbliver så konstant som muligt, og håndteringen af maskinen ikke påvirkes negativt, når tyngdepunktet eller arbejdsbevægelserne ændres.

Således udviklede vi dual power-konceptet, der fås som option til 803 mini-gravemaskinen. I den emissionsfrie drift drives den af den elektro-hydrauliske enhed HPU8. For at kunne transportere drevenheden så nemt som muligt kan HPU8-enheden ophænges i to huller på dozerbladet. På denne måde kan operatøren køre hen til anvendelsesstedet under konventionel drift, mens han medbringer drevenheden.


Hvad består dual power-option af?

dual power-optionen består af den kompakte gravemaskine 803, på hvilken der er monteret hydrauliktilslutninger til tilslutning af den elektro-hydrauliske drevenhed HPU8. Drevenheden kan således blive tilsluttet til gravemaskinens undervogn med få trin.

Hvorfor er denne udførelse interessant for udlejningsfirmaer?

Anvendelsesspektret for den mindste Wacker Neuson 803 gravemaskine er udvidet betydeligt gennem dual power-udførelsen, idet udstyret kan anvendes uden begrænsninger i konventionel dieselfunktion og også kan anvendes i situationer, hvor der kun er mulighed for emissionsfrit arbejde.

Den større fleksibilitet under brug betyder, at maskinen anvendes mere intensivt. Virksomheder, der kun lejlighedsvist udfører emissionsfrit arbejde og allerede har en 803 dual power-gravemaskine, kan blot leje HPU8-drevenheden efter behov. HPU8-drevenheden kan anvendes sammen med alle 803-gravemaskiner, der er udstyret med dual power-optionen.

Kompakt gravemaskine 803 Dual power optionen er integreret i den kompakte gravemaskine Elektro-hydraulisk enhed HPU8 Som alternativ til den indbyggede dieselmotor, kan den kompakte gravemaskine drives emissionsfrit via en ekstern elektro-hydraulisk enhed.