Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

Wacker Neuson i Nordamerika

Wacker Neuson har været etableret i Nordamerika i mere end 60 år. Virksomheden påbegyndte i 1957 produktion og salg af entreprenørmateriel i USA, hvor Wacker Neuson fik sit første udenlandske datterselskab. Wacker Neuson har haft aktiviteter i Canada gennem 50 år. Gennem seks årtier har betegnelsen "Wacker" været synonymt med "stamper" i USA. "Når jeg mødes med folk i branchen, hører jeg altid om 'the Wacker Packer" som et synonym for stamperen," fortæller Johannes Schulze Vohren, regionaldirektør for Wacker Neuson Nordamerika. "Komprimering har været et vigtigt område for Wacker Neuson gennem mange år og er stadig vigtig for vores produktportefølje. Men hvad mange mennesker ikke har opdaget er, at Wacker Neuson er vokset! Virksomheden i dag er meget andet end producent af entreprenørmateriel. Vi har en omfattende produktportefølje, der rækker fra stavvibratorer til betonkomprimering til en 15-tons gravemaskine og en mangfoldighed af forskellige tjenester."

USA
Hovedstad: Washington D.C.
Officielle sprog: Engelsk
Areal: 9.826.675 km² (3.794.100 kvadratmile)
Befolkning: 322.755.353
Valuta: US-dollar
Statsoverhoved: Donald Trump
Canada
Hovedstad: Ottawa
Officielle sprog: Engelsk, fransk
Areal: 9.984.670 km²
Befolkning: 36.286.425
Valuta: Canadiske dollar
Statsoverhoved: Justin Trudeau

På baggrund af den voksende succes i Nordamerika blev der i 1986 investeret i et stort design-, udviklings og produktionsanlæg i Menomonee Falls tæt på Milwaukee. Anlægget omfatter i dag et samlet areal på 50.096 kvadratmeter (539.238 kvadratfod). Det er her hovedsædet for Wacker Neuson Nordamerika ligger. Virksomheden har desuden salgsorganisation, logistikcenter, to produktionsanlæg og to salgssteder i Canada. På Menomonee Falls-anlægget producerer Wacker Neuson tromler, pumper og generatorer til byggepladser, glittemaskiner til overfladebehandling af beton og, siden 2015, også skid steer læssere. Den type maskiner blev tidligere leveret fra Europa, men i dag bliver seks højkvalitets skid steer læssere og fire kompaktbåndlæssere designet, udviklet og produceret på stedet. Nordamerika er verdens største afsætningsområde for denne produktgruppe. Efter flytningen sker produktion, konstruktion og udvikling nu endnu tættere på kunden og kan opfylde behovene mere målrettet. Med henblik på at kunne levere varmekanoner og luftaffugtere til byggepladser, købte virksomheden i 2006 Ground Heaters, Inc., en førende producent af mobile hydroniske varmekanoner. Disse enheder er siden 2008 blevet produceret på det nybyggede Wacker Neuson produktionsanlæg i Norton Shores. Her bliver der også produceret belysningsanlæg. I Canada opererer Wacker Neuson fra Toronto og Calgary og administrerer herfra det canadiske forhandlernetværk. I 2017 kunne virksomheden her fejre sit 50-års jubilæum. Wacker Neuson-løsninger har længe været i anvendelse i industri, kommuner, have- og landskabsanlæg, i olie- og gasindustrien og i byggeindustrien. Olie- og gasindustrien spiller en væsentlig rolle for Wacker Neuson i Nordamerika. Særligt varmekanoner, belysningsteknologi og generatorer anvendes hyppigt inden for denne industri.

"Wacker Neuson bygger på en global organisationsstruktur med regionalt ansvar. Fokus er på at levere løsninger, der bedst opfylder behovene på det lokale marked."

Johannes Schulze Vohren, regionaldirektør for Wacker Neuson Nordamerika

Global struktur med regionalt ansvar

"Wacker Neuson bygger på en global organisationsstruktur med regionalt ansvar. Fokus er på at levere løsninger, der bedst opfylder behovene på det lokale marked," udtaler Michael Schulze Vohren. "Vores seneste initiativer her i Nordamerika omfatter udvidelse af vores forhandlernetværk, mere samarbejde med udbydere af finansielle tjenester, videreudvikling af vores eftersalgsorganisation og naturligvis en stadig udvidelse af produktporteføljen med innovative løsninger."

Wacker Neuson Technical Academy, der åbnede i 2000, gennemfører regelmæssigt efteruddannelseskurser for salgsteam, forhandlere og entreprenører. Under særlige seminarer har deltagerne lejlighed til selv at afprøve maskinerne. Også de tilbagevendende forhandlermøder i Milwaukee er værdsat. Møderne bringer producent og forhandlere nærmere hinanden og fremmer dialogen. Siden 2014 har vi haft et særligt forhandlerprogram, Certificeret Dealer Program, hvor forhandlerne kvalificeres gennem tekniske kurser inden for service- og reservedelsområdet og præsentation af Wacker Neuson brandet. "De tætte bånd til vores forhandlere styrker forretningsforbindelserne, skaber tillid og giver os et indblik i markedets indstilling og behov. På den måde kan vi hele tiden blive bedre indenfor teknologi, kvalitet og service," slutter Hr. Schulze Vohren.