Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Main Navigation

Main Content

Anvendelse

Eksempler på
almindelige opgaver:

Wacker Neuson's varmekanoner giver store fordele og
besparelser. De er konstrueret for bedre klima
på bygge- og arbejdspladser og
til mange andre formål, hvor der er behov for en konstant temperatur
.
Hurtig og effektiv optøning af frossen jord.
Betonhærdning - byg hurtigere.
Støt udviklingen af vindmøller.
Sikker opvarmning ved olie- og gasproduktion.


Hurtig og effektiv optøning af frossen jord.

Besparelsespotentiale
Sammenlignet med konventionel overdækning og fire varmekanoner til optøning af 400 m² sandjord frosset til en dybde på 50 cm dybde
sparer du: 8,5 optøningsdage 1 byggedag og ca. 4.900 l diesel.

Din udfordring

Frosten er kommet pludseligt, og det stopper øjeblikkeligt dit projekt. Den frosne jord gør det umuligt at fortsætte arbejdet på større områder. Det er ikke sandsynligt, at vejret bliver bedre foreløbigt. Da du altså ikke kan forvente højere temperaturer lige foreløbigt, er der stor risiko for, at du ikke kan færdiggøre projektet til tiden.

Vores løsninger

En overfladevarmer, f.eks. HSH380
Overfladevarmere er den bedste løsning, så du kan holde tidsplanen uden at sprænge budgettet. Overfladevarmeren er nem at transportere, og den kan hurtigt komme på plads på byggepladsen. Du starter med at lægge varmeslangen hen over det stykke jord, der skal optøs.

Varmeslangen lægges i bugter
Varmeslangen fører varmevæsken direkte hen til den frosne jord og så tilbage til varmekanonen. Bugterne skal ligge i en afstand på 15-60 cm, afhængigt af, hvor langt frosten går ned, og hvor hurtigt optøningen skal ske.

Dampspærre og isoleringsmåtter
Varmeslangen skal dækkes med dampspærre og isoleringsmåtte, inden du går i gang. Det hindrer varmespild og sikrer, at mest muligt varme kommer ned i jorden. Så kan du tænde for varmekanonen. Den frosne jord vil så være optøet efter en eller to dage, afhængigt af temperaturen, og hvor dybt jorden er frosset. Nu kan du fortsætte arbejdet - og sætte varmekanonen i gang med at optø et andet areal. Varmekanonen har sin egen store brændstoftank, og den kan fortsætte med opvarmningen i flere dage uden optankning.

Værd at vide om jord og frost
Det er ikke jorden selv, der fryser til, det er det vand, jorden indeholder. Derfor skal man også tage jordens kvalitet i betragtning. I en kubikmeter grus er der f.eks. kun bundet 77-106 kg vand - derfor er en varmeydelse på 10 kW tilstrækkelig til optøningen. Men i finkornet ler er der bundet op til 785 kg vand pr. kubikmeter - og for at tø det op, skal du op på den fulde kapacitet, dvs. 73 kW!

Mobile og kraftfulde - vores kompaktgravemaskiner
Wacker Neuson's kompaktgravemaskiner er fleksible og ekstremt pålidelige. Du kan finde en maskine til ethvert formål i vores store maskinudvalg. Kombineret med et stort udvalg af monteringsredskaber, har de alle et stort anvendelsesområde.


top

Betonhærdning - byg hurtigere

Besparelsespotentiale
Sammenlignet med brug af konventionel overdækning og fire varmekanoner (skal have ekstraudstyr) til 1.228 m² betonoverflade i en temperatur på 0 to -5 °C
sparer du: 1 byggedag og ca. 3.000 l diesel.

Din udfordring

Brobygning i vintervejr. Når temperaturen er nede omkring frysepunktet, er det mere end svært at få betonen til at hærde ordentligt. Og når temperaturen er nede omkring minus 5-10 °C, er det næsten umuligt at få beton til at hærde. Du har brug for en procesaccelerator, der kan holde betonen på en bestemt temperatur.

Vores løsninger

Overfladevarmer HSH700
HSH700 kan skabe de ideelle betingelser for den kemiske proces, der skal til for hærdning af frisk beton. Takket være den store dieseltank, kan overfladevarmeren køre i op til 70 timer uden optankning.

Opvarm armeringen og tilfør betonen
Når overfladevarmeren har fået armeringen op til den rigtige temperatur, er det enkelt sag at tilføre betonen. Varmeslangen skal lægges i bugter over arealet.

Dampspærre
Med en HSH700 kan man også hærde beton effektivt uden overdækning. Du skal først sprede dampspærren over betonoverfladen.

Varmeslange og isoleringsmåtter
Igen skal du lægge varmeslangen i bugter oven på dampspærren og dække den med isoleringsmåtter. Det holder hærdningsarealet konstant varmt - og efter få dage er betonoverfladen 75% hærdet.

top

Støt udviklingen af vindmøller.

Besparelsespotentiale
Regneeksempel baseret på en sammenligning med brug af fire konventionelle luftvarmekanoner:
Du sparer op til 70% på varmeregningen

Din udfordring

Opførelsen af en vindmøllepark tager meget længere tid end planlagt på grund af mange forsinkelser. Nu er vi nødt til at få det bedste ud af situationen, så vi kan holde tidsplanen og afslutte vindmølleprojekt.

Vores løsninger

Opvarmning af den udstøbte beton med overfladevarmeren HSH700
HSH700 gør vindmøllens betonfundament hurtigere klar til videre forarbejdning. Byggeriet kan fortsætte efter en hurtig opvarmning og hærdning af fundamentet. Du sparer op til 70 procent af varmeudgifterne i forhold til decentralt brug af fire separate varmekanoner!

Dampspærre, varmeslange og isoleringsmåtter
Du får de optimale hærdningsforhold, hvis dampspærren, varmeslangen og isoleringsmåtterne bliver fordelt jævnt over betonfladen. Efter få dage har du et stabilt vindmøllefundament.

Lyntørring af det nymalede vindmølletårn med HP252
HP252 klarer en hurtig tørring af malingen på det netop monterede vindmølletårn. Du får malingen tørret ved at placere varmekanonen på jorden og varmeveksleren i et hejsebur på tårnet. Nu kan du blive hurtigt færdig med vindmøllen.

top

Sikker opvarmning ved olie- og gasproduktion.

Intelligent kombination af flere typer varmekilder
Afisning af rør og ledninger, optøning af jorden, indendørs varme - vores brede vifte af produkter giver den rigtige varme løsning til ethvert behov.

Din udfordring

Efterforskning og udvinding af olie- og gasreserver i de kolde vintermåneder er kun muligt med passende varmetilførsel. Kravene til hele det tekniske udstyr er ekstreme - temperaturerne er lave, der er snefald, og blæsten er kraftig. Der er også strenge sikkerhedsforskrifter. Det gælder nu om at skabe de ideelle betingelser i alle arbejdsområder ved hjælp af varmekanoner.

Vores løsninger

Hydroniske varmekanoner sørger for, at rør og ledninger ikke fryser til
Hydroniske varmekanoner kan holde dine rør og ledninger frostfri, hvis du vikler varmeslangerne rundt om dem. Så undgår du, at væsker og kemikalier fryser og blokerer rørene.

Beskyttelse af pumper og ventiler
Hydroniske varmekanoner kan også bruges til at beskytte ventiler og opvarme området ved borehullet: Varmeslangerne lægges rundt om udstyret, så det får den optimale temperatur og bliver holdt fri for frost og is.

Rumopvarmere til borebisserne.
Luft-varmekanoner som HI260 kan skabe et rart og sikkert arbejdsmiljø omkring boringen. Varmekanonen kan placeres i passende afstand fra boreriggen, og varmen kanaliseret hen dér, hvor der er brug for den, så arbejdsbetingelserne bliver sikre og varme, både for personel og udstyr. Når der kommer varme til din borerig, bevarer riggens olie den optimale smøreevne. Det forlænger boreriggens levetid.

Perfekt belysning - lystårnet
Wacker Neuson's lystårn giver den perfekte belysning på arbejdsstedet. En mobil, stærk lyskilde, der giver et dagslyslignende belysning. Med egen generator og en stor brændstoftank fungerer den uafhængigt i op til 73 timer.

top

Disse produkter har måske også din interesse: