Cookie-kontrol

Denne site bruger cookies...

Nogle af disse cookies er teknisk nødvendige for at sikre visse funktioner på hjemmesiden. Derudover bruger vi nogle cookies, der bruges til at indhente oplysninger om brugeradfærd på denne hjemmeside og løbende at forbedre vores hjemmeside baseret på disse oplysninger. Du kan deaktivere brugen af cookies fra tredjeparter ved at vælge:

Main Navigation
Main Content

Wacker Neuson EquipCare giver maskiner en stemme

Løsningen EquipCare, som er udviklet af Wacker Neuson, sikrer transparens ved styring af maskinparker, idet maskiner, som er udstyret med EquipCare, ved behov for vedligeholdelse, driftsforstyrrelser eller uventet ændring af placering i realtid signalerer dette på kundens terminal.

Hvilken maskine befinder sig lige nu på hvilken byggeplads? Har hjullæsseren høje stilstandstider? Og var det ikke snart tid til vedligeholdelse af en af gravemaskinerne? Med EquipCare fra Wacker Neuson har lederen af værkstedet og maskinparken overblik over alle disse oplysninger og bliver desuden kontaktet ved behov med en push-meddelelse fra maskinen.

"EquipCare giver vores kunder en ægte merværdi. For så snart de er logget ind på deres smartphone eller PC, har de overblik over alle deres maskiner, driftstimer og stilstandstider samt serviceintervaller", siger Alexander Greschner, som er salgsdirektør for Wacker Neuson SE. "Derudover kan EquipCare nemt integreres i eksisterende IT-løsninger via grænsefladen, hvilket især er interessant for store entreprenør- eller udlejningsvirksomheder. EquipCare er kun ét eksempel på, hvordan Wacker Neuson anvender digitale løsninger til at lette hverdagen for kunden."

Effektiv service takket være telematik
Kernen i teknologien er et telematikmodul, som Wacker Neuson monterer fra fabrikken i alle kompaktmaskiner. EquipCare sørger for, at teknisk support af kunder, forhandlere og Wacker Neusons service kan gå hånd i hånd og arbejde særligt effektivt, når de ved, hvornår det er tid til vedligeholdelse, og derfor kan planlægge dette i god tid og således reducere stilstandstider. En yderligere fordel: Hvis maskinen konstaterer en fejl, sender den denne information til EquipCare-systemet og giver således teknikeren mulighed for at reagere bedre og hurtigere. Teknikeren udlæser fejlkoderne online. En serviceaftale aftales direkte via chatten, og der kan med den ansvarlige tekniker udveksles billeder af maskinen for hurtigt at lokalisere problemet og afhjælpe fejlen. Vigtige hændelser i en maskines livscyklus vises online: en værdifuld informationskilde for teknikeren og en detaljeret dokumentation om maskinen. Med EquipCare kender teknikeren problemet, før han tager afsted og kan medbringe den rigtige reservedel eller behøver slet ikke køre til byggepladsen – det sparer tid, penge og unødvendige arbejdsgange. Maskinens service er således mere effektiv, og stilstandstider reduceres til et minimum.

Altid med på PC, tablet eller smartphone – til iOS og Android EquipCare kan åbnes via web og app. Dermed står den personlige maskinassistent også altid til rådighed undervejs. Her oplistes alle symptomer, som eventuelt kan medføre svigt, samt forestående vedligeholdelse efter prioritering. Ved hjælp af "Følg"-funktion og push-meddelelse sendes meddelelser til alle maskiner direkte på smartphonen eller via e-mail. Driftstider for de maskiner, som er registreret i EquipCare, kan ligeledes hentes via app og PC. Den integrerede "Følg"-funktion hjælper i den forbindelse med at bevare overblikket over maskinerne. Så snart en maskine forlader et defineret område (Geofence), sender EquipCare ligeledes en push-meddelelse til smartphonen og gør det således muligt at lokalisere entreprenørmaskiner i realtid.Læs mere på www.wackerneuson.com/equipcare